Den lille korte beskrivelse
Blomme er en stenfrugt, der vokser på træer af slægten prunus. Frugten har en glat skræl og et sødt frugtkød. Blommer spises, som de er eller kan syltes, koges til grød eller marmelade eller kan indgå i bagværk. Blommer kan tørres til svesker.
Kilde : Wikipedia
Hvor kommer blommen fra?
Den kinesiske politiker, tænker og filosof Konfutse, som levede omkring 500 f.kr., skulle i tekster og sange have beskrevet blommens herligheder. Han var meget optaget af bøndernes liv og det, de producerede.
Vi ved også, at der i århundrederne fremover var en handelsmæssig kontakt mellem Kina og Middelhavsregionen.
I begyndelsen blev den praktiseret ved at nabofolk handlede med hinanden og varer gled af sted gennem regionerne.
Efterhånden blev vareudvekslingen mere og mere lagt i fastere rammer. En af de permanente nordlige kontinentale handelsveje passerer det kaukasiske områder, hvor man også mener, at blommen har sine rødder.
Alexander det Store (356 f.kr. – 323 f.kr.) menes at være en central person, når man taler om, hvordan bl.a. blommen er kommet til Middelhavsregionen.
Silkevejen eller Silkeruten fik et kraftigt opsving, da romerske kejsere efter år 0 intensiverede handelen med Kina, og man kan med rimelig sikkerhed antage, at udvekslingen af frø og planter indgik i handelen.
Professor Anton Pedersen om blommer
Blomme hører til slægten Prunus af Stenfrugtfamilien (Amygdalaceæ). I den danske Flora er Slægten repræsenteret ved Slåen, Prunus spinosa, der har runde, blåduggede Frugter af en så sammensnerpende Smag, at de er uspiselige i rå Tilstand. Slåen dyrkes ikke som Frugthaveplante. Almindeligt plantet til Hegn og Hæk er Myrobalan eller Kirsebærblomme, P. cerasifera, der er hjemmehørende i Vestasien og Kaukasus. Som Stamart for de dyrkede, storfrugtede Blommer opfører Botanikerne Prunus domestica, der angives at høre hjemme i Vestasien og Europa, men ikke synes at findes oprindelig vildtvoksende nogen Steder. Man hælder derfor til den Anskuelse, at Haveblommen er fremkommet ved Krydsning mellem Slåen og Myrobalan.
Kilde: Anton Pedersen, Professor ved Den kgl. Veterinær-og Landbohøjskole. Udgivet af Fællesudvalget for Frugtavsløkønomi på Alm. Dansk Gartnerforenings Bogforlag. København 1955.
Læs hele indledningen. Klik på pilen……….. 
Generelt om blommer i Danmark
Den erhvervsmæssige dyrkning af blommer har igennem en længere årrække været i stærk tilbagegang her i landet. I haverne dyrkes derimod stadigt en del blommer. Blommernes kvalitet er i stor udstrækning afhængig af frugtudtynding. Flere sorter sætter nogle år så mange frugter, at de uden udtynding nærmest er værdiløse.
Nogle blommesorter er selvbefrugtere, andre er fremmed-befrugtere. Desuden findes en gruppe sorter, der betegnes som delvis selvbefrugtere. I praksis må sidstnævnte af hensyn til dyrkningssikkerheden betragtes som fremmedbestøvere.
Kilde: Pometet. Københavns Universitet. Institut for Plante- og Miljøvidenskab.
Link til Pometets blommebeskrivelser. Klik på pilen…….
Tematisk præsentation om blommer
v/ hortonom Maren Korsgaard, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet
Temaet Blommer – deres dyrkning i Danmark i et historisk perspektiv finder du i præsentationens side 1-13.
Temaet Blommers sukker-syre-indhold sammenlignet med andre frugters finder du i præsentationens side 37.
Velsmagende blommer
Camilla Plum, kogekone og forfatter, Fuglebjerggaard, har i en artikel i Havenyt.dk behandlet blommer som et tema.
Artiklen har følgende kapiteloverskrifter:
- Blommearter
- Blommer i haven
- At købe blommer
- Blommer skal være modne
- Parfumer til blommer
- Desserter med stenfrugter
