Marie Belows Blommesamling på Spøttrup Borg  er fysisk placeret i Pometet i Rødding i den vestlige del af Salling ved Spøttrup Borg.

 

 

 

En række lokale personer, som har været med i arbejdet omkring frugtsamlingerne har taget sig af podning af de mange blommetræer.

Sorterne er udvalgt til genbevaring og test for vækstpotentiale i kystnære egne af det vestlige Danmark.
Derudover er der sat fokus på sorternes egnethed til fødevarer.

 

Samlingen indeholder 76 sorter, og der er plantet flere eksemplarer af hver sort.

Se placering og antal i planskemaet Marie Belows Blommesamling i Rødding.

 

 

Hortonom Maren Korsgaard, Institut for Plante– og Miljøvidenskab, Københavns Universitet har udarbejdet en sortsliste med detaljerede oplysninger om hver sort.
Listen indeholder oplysninger om den enkelte sorts blomstring, modent, størrelse, vægt, grundfarve, dækfarve, stenens form, stenens løsning, kødets farve, fasthed, saftighed, sur/sød, smag, aroma, sukker%, syre%, sukker/syre, løvfylde.

Listen danner grundlag for de sorter, som er podet og udplantet i Rødding i forbindelse med Marie Belows Blommesamling.

 

 

 

 

Blommesamlingens historiske relationer

Historisk set har beboerne på Spøttrup Borg gennem tiden interesseret sig meget i, hvordan man her kunne dyrke den frugt, man selv havde brug for.

Spøttrup Borg var fra begyndelsen bygget som en forsvarsborg med volde og voldgrave. Ved angreb og måske belejring lukkede man sig inde i borgen. Det var derfor nødvendigt at have samlet en stor og varieret mængde af fødevarer. Frugt var en af dem og forklarer, hvorfor de gamle borghaver skulle være så righoldige som muligt.  Da Spøttrup Borg midt i 1500-tallet mistede sin betydning som forsvarsborg, bibeholdt man haverne for at kunne dyrke afgrøder, som både kunne giver maden god smag og næring. Frugt og blandt andet blommen var en af dem. Ejerne af Spøttrup Borg fra midten af 1500-tallet kom på grund af deres status rundt i landet, mødte mange forskellige mennesker fra andre borge og herregårde og fik megen inspiration til nye tiltag.

I sidste halvdel af 1500-tallet boede Below-familien på Spøttrup Borg, men hvem var Marie Below?

Marie Belows forældre havde en tæt tilknytning til Kong Frederik II. Hendes far Henrik von Below var født adelig på et gods i Mecklenburg og kom til Danmark i 1576. Frederik II gjorde ham hurtigt til hofmarskal og forærede ham Spøttrup sammen med 76 bøndergårde og 4 møller. Hendes mor Elisabeth Skram var kammerjomfru for dronningen. Forældrene blev gift i 1583. Den 25. december 1586 fik de en datter, som de døbte Marie. Hun var nummer tre ud af en søskendeflok på 7. Allerede dengang var man optaget af at dyrke frugt, og man blev i særlig grad klar over betydningen af det, fordi Marie viste allerede tidligt i barndommen, at hun let blev syg. I hendes barndom var sygdom hendes tro følgesvende. Som tre-årig fik hun flåd i venstre øje, og hun havde nær mistet synet. Sygdom hæmmede hende i en årrække rent fysisk så meget, at hun ikke havde lyst til at lege med andre børn. Til gengæld så man meget tidligt, at hun var begavet ud over det almindelige, og allerede som fire-årig kunne hun både læse og skrive.
Hendes far havde blik for Maries begavelse og lod hende læse sammen med den 1½ år ældre bror. Som 12-årig talte og skrev hun perfekt latin. Fransk lærte hun sig selv, og hun var særdeles velbevandret i såvel græsk som italiensk.
Dette intellektuelle niveau var i høj grad med til at anvende den indhentede viden til at sikre kostens og dermed også frugtens betydning for at modvirke sygdomme.

Da Marie var 14 år gammel døde hendes mor. Hun boede herefter sammen med sin to år yngre søster Dorthe hos deres mormor, Maren Bille, på hovedgården Hastrup i Tyregod Sogn.
I 1604 blev Marie forlovet med den 26 år ældre enkemand rigsråd Christen Holck, og de blev gift i 1605 i Viborg Domkirke.
Hun fødte 8 børn. Tre af dem døde som meget små. De øvrige overlevede hun.
Fra 1612 til 1642 sad hun på Lyngbygård ved Århus.
Sammen med Christen Holck levede hun et lykkeligt ægteskab. Hun udtrykker det selv: “Jedg kan Gud ikke noksom fuldtakke for et godt ægteskab, og at Gud have tilføjet mig den mand, som frygter Gud, hader det onde, elsker mig, var sanddru, oprigtig og forstående, trofast af hjertet”.
Marie Below overlevede både sin ægtemand og sine 6 børn. Læsning af Bibelen og latinske klassikere var hendes trøst i de mange genvordigheder, livet udsatte hende for. Lange sygdomsperioder og flere gange flugt fra hus og hjem på grund af krige. Først på grund af Christian IV’s involvering i 1625 – 1629 i en del af den europæiske 30-års krig og dernæst Torstensson-fejden, hvor svenskerne angreb Jylland i 1643 – 1645. Begge gange mistede hun stort set alt. Hun døde svækket af sygdom som 65-årig i 1651. Hun blev begravet ved Lisbjerg Kirke, hvor hendes epitafium hænger i dag.
Til trods for hendes skæbne efter at hun og hendes familie havde forladt Spøttrup Borg, var der her sået et kim til en historisk interesse for frugtavl. 

 I midten af 1700-tallet boede Rosenkranz-familien på Spøttrup Borg

Haven var formodentlig gennem de foregående 100 år kommet i en dårlig stand, men det blev nu mode at have en smuk og produktiv have. Rosenkranz-familien var meget optaget af at forsyne borgens have med en stor mængde frugttræer.
Omkring 1760 bestilte Mogens Rosenkranz og hjemtog en række udvalgte sorter fra Bamberg i det nuværende Tyskland.