Teksten er en kopi af den originale tekst.

Kilde: Anton Pedersen, Professor ved Den kgl. Veterinær-og Landbohøjskole. Udgivet af  Fællesudvalget for Frugtavsløkønomi på Alm. Dansk Gartnerforenings Bogforlag. København 1955.

Blomme hører til Slægten Prunus af Stenfrugtfamilien (Amygdalaceæ). I den danske Flora er Slægten repræsenteret ved Slåen, P. spinosa, der har runde, blåduggede Frugter af en så sammensnerpende Smag, at de er uspiselige i rå Tilstand. Slåen dyrkes ikke som Frugthaveplante. Almindeligt plantet til Hegn og Hæk er Myrobalan eller Kirsebærblomme, P. cerasifera, der er hjemmehørende i Vestasien og Kaukasus. Som Stamart for de dyrkede, storfrugtede Blommer opfører Botanikerne Prunus domestica, der angives at høre hjemme i Vestasien og Europa, men ikke synes at findes oprindelig vildtvoksende nogen Steder. Man hælder derfor til den Anskuelse, at Haveblommen er fremkommet ved Krydsning mellem Slåen og Myrobalan. Den første har 32 Kromosomer i Diploidstadiet og den sidste tilsvarende 16. Idet deres Kønsceller henholdsvis rummer 16 og 8 Kromosomer, skulde Mellemformen have 24 Kromosomer. Haveblomme har imidlertid 48 Kromosomer, hvorfor man går ud fra, at der efter Krydsningen har fundet en Kromosomfordobling Sted. Noget sådant sker ikke så sjældent, og Resultatet kan blive en ny, kraftig Art. Prunus domestica er et stort Kompleks, der kan opdeles i Underarter og Grupper. En af Underarterne er Kræge, P. d. insititia, der er forvildet her i Landet, se nærmere under Kræge og Mirabeller. En anden er Rundblommen, P. d. italica, hvortil Reine Claude hører; den tredie Underart omfatter Æggeblommer og Halvsvesker, P. d. intermedia, og en fjerde er Ægte Svesker, P. d. oeconomica.

Af andre Arter må nævnes Japansk Blomme, P. salicina (P. triflora), se nærmere under Japanske Blommer. De amerikanske Arter, P. americana, P. nigra, P. hortulana og P. munsoniana, der har været Ophav til nogle i Amerika dyrkede Sorter, har næppe større Interesse for os. Det samme gælder for den kinesiske Art, P. simonii.

Antallet af Blommesorter er betydeligt, omend mindre end Antallet af Æble-og Pæresorter. U. P. Hedrick beskriver i sin »The Plums of New York« ca. 2000 Sorter stammende fra 15 Arter. Da de forskellige Prunus kan krydse med hinanden, kan der fremkomme helt nye Sortstyper, og da Blommesorter ikke er konstante ved Frøudsæd, kan der med stor Lethed tiltrækkes nye Sorter i Massevis. Her i Landet er der kun arbejdet meget lidt med dette, hvorfor der af storfrugtede Blommer næsten ikke findes danske Sorter. Dette kan tages som Udtryk for mindre Interesse for denne Frugtart, j f r. Forholdet for Æble, men det kan også tydes som et Tegn på, at man har været tilfreds med de forekommende udenlandske Sorter.

Da adskillige Blommesorter er selvfertile, er der en vis Sandsynlighed for at få dem nogenlunde ægte ved Frøudsæd, og denne Formeringsmåde har da også været anvendt for f. Eks. Alm. Sveske. Blommesorterne er ikke meget tilbøjelige til at mutere (sporte), men der kan dog fremkomme Varianter: Purple Pershore, Rød Oullins m. fl

 

     Tilbage til Om blommer. Klik på pilen.